Strindbergs Forsøgsteater og Frøken Julie

Frøken Julie hadde urpremiere i København den 14. mars 1889. Sensuren forbød oppførelse på Dagmarteateret, så det ble satt opp i Studentersamfundet.

Med Frøken  Julie var Strindberg godt i gang med at forberede det suggestive og symbolladende drama, han skrev seg ind i de efterfølgende år. Frøken Julie åpnede altså for 1890ernes nye, ikke-naturalistiske teater i København. Ikke ved sin tekst, endsige i sin iscenesættelse, men i sin intention. I sin bevidsthed om at være et overgangs- og undergangsdrama i en brytningstid. Kilde: Drømmetid s 103

[Af August Strindberg]

Hr. Redaktør!
Tillad mig at meddele, hvad jeg véd om Strindbergs Forsøgsteater, om hvilket jeg maaske er den mest kompetente til at bringe Oplysninger.
Med Kammerherre v. Fallesens¹ udtrykkelige og velvillige Tilladelse agter jeg i Løbet af Februar at begynde Teatrets Virksomhed med tre Forestillinger i Kjøbenhavn og derefter foretage en Tournée i Skandinavien. De fire Pjeser², vi har erholdt Tilladelse til at spille, er:
Den Stærkeste, en saakaldt "Quart d'heure" fordi den kun spiller i femten Minuter. Deri optræder kun to Damer, af hvilke Heltinden ikke siger et Ord.
Fordringsejer³, Tragikomedie i en Akt med tre Personer, spillende fem eller seks Kvarter.
Paria (frit efter en Novelle af Ola Hansson) i Edgar Poes Manér. Spilles af to Herrer.
Frøken Julie, det berømte Sørgespil.
Hvilke og hvormange af disse Stykker der skal spilles første Aften, er endnu uafgjort. Teatrets Personale bestaar af: Direktrice Fru Essen-Strindberg⁴, tidligere Première-actrice ved det kongelige Teater i Stockholm; Forretningsfører Hr. F.A. Cetti⁵; Suflør: Kandidat Swendsen (fra Dagmarteatret).
Til Frøken Julie maler Hr. Gyllich⁶ Køkkendekorationen, som vil frembyde adskilligt Nyt i Arrangementet.
Rollerne i Frøken Julie er besatte saaledes: Frøken Julie, Fru Essen-Strindberg; Jean, Hr. Cetti; Kristine, Fru Jacobsen.
Teatrets eventuelle Repertoire indeholder blandt andet følgende nordiske Originalskuespil: Antikrist af Dr. H. Wickström; En Sommernat af V.C. Gyllenskiöld; Bobler af Nath. Larsen; Hemsøboerne af Aug. Strindberg; En Hjemkomst af G. Wied. Desuden paaregnes Bidrag fra d'Hrr. Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Axel Lundegård, Gustaf af Geijerstam, Arne Garborg m. fl.
Tilsidst vil jeg gribe Lejligheden til at erklære, at mit Teater aldrig har villet være noget Led i Agitationen mod Teaterforholdene i Kjøbenhavn.
Holte, d. 24. Januar 1889.

August Strindberg.

 Kilde: http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/strindberg/teater.html

En Berigtigelse

Af Henrik Pontoppidan

I Politikens Lørdagsnumer findes en lille Artikel om Strindbergs Forsøgsteater, hvori der anføres, at ogsaa jeg tænker paa at medvirke.
Jeg finder Anledning til at oplyse, at dette beror paa en Misforstaaelse. End ikke et almindeligt gammeldags Teaterstykke med samtalende Personer har jeg nogensinde vovet for Alvor at byde mine Ævner. Og naar Forsøgene nu gælder Skuespil, hvis Hovedperson slet ikke taler, og hvis Bifigurer maaske slet ikke ses – saa gaar dette saa langt over min Forstand, at jeg i det højeste kan medvirke som en tavs, men oprigtig Beundrer.

Henrik Pontoppidan

Kilde: http://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/artik/journalistik/pca078_berigtigelse.html